Er virksomhedens overskud den forsømte lillebror? Står pengene bare helt alene der på kontoen?
Som iværksætter er din virksomhed din passion og prioritet. Du har opbygget din den fra bunden for at opnå den succes, som du har i dag. Du har lagt tankekraft og timer i at få virksomhedens overskud bygget op.
Det er med andre ord dit barn. Du er helt sikker også med på, at du ikke skal forsømme virksomhedens overskud.
Det skal selvfølgelig investeres. Det skal også have en mulighed for at vokse og have succes.
Det ved du allerede.
Men.
Hvorfor står pengene så stadig på en opsparingskonto?
Du får dårlig samvittighed, når du kommer i tanke over det. Måske orker du næsten ikke at læse videre, fordi det gør ondt i maven. Men lyt nu her.
Der er en nem løsning.
Skal du selv investere virksomhedens overskud?
Jeg tror godt, at jeg ved hvorfor du ikke får investeret.
Du har travlt, og det virker som en uoverskuelige opgave. Måske får du også lidt angst ved tanken, for hvad hvis nu det går galt?
Det er menneskeligt.
Den gode nyhed er, at løsningen er så enkel: Du skal få en anden til at tage sig af at investere virksomhedens overskud.
Ligesom du (forhåbentligt) ikke selv sidder og laver bogholderiet og indrapporterer til skat.
Ligesom du ikke selv skriver de juridiske dokumenter.
Vi ansætter eksperter til at hjælpe os med revisionen, med jura og mange andre dele af vores virksomhed, så vi kan fokusere på det område, hvor vi har vores styrke: nemlig kernen i forretningen og styringen af virksomheden.
Lad mig give dig 5 helt specifikke grunde til, hvorfor du skal outsource det arbejde med at investeret virksomhedens overskud.
1. Tid er penge
Som iværksætter ved du bedre end nogen, hvor værdifuld din tid er. Mens du måske er fristet til selv at investere virksomhedens overskud, kan det kræve en betydelig mængde tid og energi at researche, analysere og administrere dine investeringer korrekt. Især hvis du gerne vil gøre det ordenligt.
Når du uddelegerer investeringsbeslutningerne, frigør du din tid til at fokusere på det, du gør bedst – din virksomhed.
2. Brug andres ekspertise og viden som løftestang
Jeg havde engang en kaffeaftale med en investor, der havde arbejdet med George Soros. Han var en ældre, ukendt herre i en helt anden liga.
Han sagde en ting, som satte sig fast.
Han sagde, at grundlaget for hans succes var, at han altid brugte “leverage”. Den bedste oversættelse må være løftestang. Han forklarede, at han fandt løsninger, som gjorde 1 til 100. En time blev til 100. En krone blev til 100.
Han sagde, at når han ansatte eksperter, så var det netop sådan en løftestang. Han fandt de bedste – og ofte også dyreste eksperter – fordi de gav den største løftestang til ham.
Det kan være forvirrende at investere, især hvis det er nyt for dig.
Hvorfor ikke finde en, som allerede har den ekspertise og viden, der kræver at skabe et stabilt godt og trygt overskud.
Ved at drage fordel af andres erfaring, ekspertise og tid, kan du optimere overskudet – og samtidig optimere din egen tid, uden at øge risikoen for at tage fejl. Det er en sand løftestang.
3. Du undgår at tage fejl
Når vi investerer, kan vi lave store fejlinvesteringer og miste penge. Det sker især, hvis du er ny i trafikken. Eller måske ufokuseret i trafikken.
De største fejl bliver begået af folk, som ikke sætter sig ind i, hvad de investerer i. De lytter måske til noget i en podcast og tænker: “Fint-fint, så er det den virksomhed, som jeg investerer i. Videre.”
Når du investerer, skal du tænke som iværksætter. Du skal forestille dig, at du skulle købe hele den virksomhed, som du køber aktier i.
Du skal kigge i regnskabet, og du skal vurdere ledelsen, produktet og markedet.
Det tager selvfølgelig tid. Det kræver også noget erfaring med at tage virksomheden igennem en tjekliste.
4. Du minimerer antallet af beslutninger
Steve Jobs tog altid det samme tøj på – cowboy bukser og sort rullekravesweater – fordi han ville minimere antallet af daglige beslutninger, så han kunne fokusere på det vigtige: nemlig Apple.
Forskning har vist, at vi kan kan håndtere et vist antal beslutninger om dagen.
Hvis du investerer og tjekker markedet hver dag, så er det endnu en mikrobeslutning i din hverdag. Inddirekte spørger du dig selv: “Skal jeg købe/sælge i dag?”. Det er ligesom at stå foran klædeskabet og diskutere med sig selv. Det trækker energi ud af dig.
Gør som Steve Jobs. Tag en stor beslutning og hvil i den i hverdagen.
Beslut dig for, hvem der skal investere virksomhedens overskud for dig, og gem din hjernegymnastik til virksomhedens store, strategiske beslutninger.
5. Du undgår impulsdrevne handlinger – og panik
Lad os være ærlige.
De fleste folk tror, at de er bedre til at investere, end de egentlig er. Grunden til, at de fleste er elendige investorer kan findes i en forklaring: de bliver drevet af impulser og følelser. Som Warren Buffett kalder det: grådighed og frygt.
Penge har det med at trigge nogle næsten instinktive reaktioner frem. Du bliver grådig, når markedet stiger og kommer til at investere i noget impulsivt, som viser sig at være en boble. Når markedet falder, kommer du til at frygte, at du har taget fejl og sælger impulsivt.
Den fare undgår du helt, når du får en anden til at håndtere det for dig. Der er et led mellem dig og impulserne – og det kan virkelig beskytte dig.
Afsluttende tanker
Din virksomhed – eller din karriere – bør være din hovedprioritet. Det er der, du skal lægge din energi, dit fokus og din tid.
Ved at uddelegere investeringen af virksomhedens overskud, frigør du din tid og giver slip på en kilde til stress og bekymringer.
Når der er ro på investeringerne, har du ro til at fokusere på virksomheden.
Du kan læse mere om, hvordan du får Grünbaum Value Invest til at investere for dig her.
Vil du høre endnu mere? Du kan booke en online kaffeaftale i zoom med os, hvis du er klar til at investere minium 750.000 kr. som er minimumsbeløbet. Du kan booke en samtale på linket her.
Du kan også sende et spørgsmål på info@grunbaumvalueinvest.dk